Spørgsmål? Ring på: 7027 2784

Man.-tors. kl. 8.00-16.00 / Fre. kl. 8.00-15.30

Svanevej 22, 2400 København NV

Positivlisten: Se hvilke kurser du kan vælge

Ønsker du at styrke dine jobmuligheder med et 6-ugers kursus? Positivlister viser jobrettede kurser, som er designet til at hjælpe jobsøgende med at finde relevante uddannelsesmuligheder inden for områder med gode jobmuligheder. 

Hvis du er ledig dagpengemodtager og enten ufaglært eller faglært, har du mulighed for at søge kurser fra positivlisten. Du kan tage et jobrettet kursus på enten den regionale eller den landsdækkende positivliste. Disse kurser er skabt til at opkvalificere dig hurtigt og gøre dig mere attraktiv på arbejdsmarkedet.

Bemærk, at vores oversigter dækker kurser i regionen, inkl. hvad der kan arves fra naboregioner.

positivlisten

Se alle positivlisterne

RAR Hovedstadens område dækker kommunerne København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk, Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Furesø, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal.

RAR Sjællands område dækker kommunerne Faxe, Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns og Vordingborg.

RAR Nordjyllands område dækker kommunerne Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg.

RAR Nordjyllands område dækker kommunerne Aarhus, Randers, Silkeborg, Horsens, Skanderborg, Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Hedensted, Viborg, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Skive, Lemvig, Struer, Samsø og Odder.

RAR Syddanmark dækker en bred vifte af kommuner fordelt på både Fyn og Sydjylland. På Fyn omfatter det kommunerne Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø. I Sydjylland dækker rådet kommunerne Aabenraa, Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Vejle.

Den landsdækkende positivliste er en liste over godkendte 6 ugers jobrettede uddannelser, som du kan få bevilget af din a-kasse.

Alle kurser på vores positivlister

Kursus kategorier

Kursus kategorier
Sprog
Kursus sprog
Undervisningsform
Kursus undervisningsform
Jeg ansøger via
Jeg ansøger via
Category Icon
Kunstig Intelligens (AI)

Anvendelse af kunstig intelligens (AI)

Dette kursus tager dig fra prompt-teknik til AI-agenter og workflows på 6 uger. Du arbejder hands-on med ChatGPT Business, Microsoft 365 Copilot og Google Gemini Pro og afslutter med et konkret projekt du kan vise frem i en jobsamtale.

Læs mere

Lokation
Online, København

Kan søges via
Jobcenter

Category Icon
Regnskab & Bogføring

Regnskab & Bogføring inkl. Dynamics 365, e-conomic & Excel

Få styr på regnskab og bogføring med praktisk undervisning i Excel, e-conomic og Dynamics 365 Business Central. Du lærer at bogføre, afstemme og rapportere – og opnår efterspurgte kompetencer inden for økonomistyring, løn, moms og erhvervsøkonomi.

Læs mere

Lokation
Online, København

Kan søges via
Jobcenter

Category Icon
Kunstig Intelligens (AI)

AI med Microsoft 365 Copilot

Administration, koordinering, kundeservice: i de fleste kontorjob er Microsoft 365 standard, og AI fylder mere og mere. På seks uger lærer du programmerne fra bunden og bruger Copilot i hvert af dem, så du kommer stærkere ud på jobmarkedet.

Læs mere

Lokation
Online, København

Kan søges via
Jobcenter

Category Icon
Pharma og Life Science
gmp-kursus-for-ledige

GMP kursus inkl. Kommunikation, Projektstyring & MS Office

Her får du det faglige fundament til at arbejde i medicinalindustrien. Du lærer om Good Manufacturing Practice, kvalitetskontrol, sterilt produktionsmiljø og kombinerer det med kommunikation, projektstyring og datahåndtering med AI.

Læs mere

Lokation
København

Kan søges via
Jobcenter

Category Icon
Personalejura, HR & GDPR

Løn & Personalejura inkl. HR, Lønsystemer & MS Office

Bliv klædt på til at arbejde med løn, HR og personalejura. Du lærer om overenskomster, lønbogholderi, HR-processer og brugen af Microsoft Office og opnår stærke kompetencer inden for både administration og arbejdsretlige forhold.

Læs mere

Lokation
Online, København

Kan søges via
Jobcenter

Category Icon
Projektledelse & Coaching

Projektledelse inkl. Agil Projektledelse og Projektøkonomi

Dette kursus er for dig, der vil lede med overblik, skabe struktur og være den, der får projekter sikkert i mål – med både mennesker og resultater i fokus. Du lærer at planlægge, lede og styre projekter effektivt med værktøjer som Scrum, risikostyring og økonomisk planlægning. Få indsigt i samarbejde, ledelse og strategi, så du […]

Læs mere

Lokation
Online, København

Kan søges via
Jobcenter

Category Icon
Kunstig Intelligens (AI)

AI programmering: lær vibe coding fra bunden

Virksomheder leder efter folk der kan tage en idé og føre den helt ud i livet. På seks uger lærer du at gøre det med AI: fra plan til udgivet produkt, ved at dirigere AI og forstå strukturen der holder det hele sammen når det vokser.

Læs mere

Lokation
Online, København

Kan søges via
Jobcenter

Category Icon
Grafisk Design & UI/UX

Grafisk Design og UI/UX Inkl. ChatGPT & AI-Værktøjer

Bliv skarp på grafisk design, UI/UX og AI-værktøjer! På dette kursus lærer du at designe brugervenlige hjemmesider, arbejde med Figma, WordPress og Adobe-pakken samt bruge ChatGPT og AI til optimering af designprocesser. Få praktisk erfaring med UI/UX og digitale trends.

Læs mere

Lokation
Online, København

Kan søges via
Jobcenter

Category Icon
Digital Markedsføring & SoMe
digital markedsføring kursus for ledige

Digital Markedsføring inkl. Google Certificering, ChatGPT & AI-værktøjer

Få hands-on erfaring, hvor vi fokuserer på SEO, Google Ads, sociale medier, e-mail marketing og webshopudvikling. På kurset arbejder du praktisk med WordPress, Mailchimp, Canva og AI-værktøjer som ChatGPT – og forbereder dig til Google-certificering.

Læs mere

Lokation
Online, København

Kan søges via
Jobcenter

Category Icon
IT Administration og Support

Microsoft 365 & Windows Server inkl. Entra ID (Azure-AD) & IT-sikkerhed

Få praktisk erfaring med moderne IT-drift! På dette kursus lærer du at administrere Microsoft 365, Entra ID (Azure AD) og Windows Server – både i lokale og cloud-baserede miljøer. Du arbejder med IT-sikkerhed, netværk og brugeradministration og opnår viden, der matcher behovene i nutidens IT-afdelinger.

Læs mere

Lokation
Online, København

Kan søges via
Jobcenter

Category Icon
Pædagogik
bliv-paedagogmedhjaelper

Bliv Pædagogmedhjælper inkl. Socialpsykiatri & Recovery

Bliv pædagogmedhjælper og få kompetencer inden for pædagogik, socialpsykiatri og recovery! På dette kursus lærer du om børns og unges udvikling, inklusion, specialpædagogik og pædagogisk kommunikation. Du bliver klædt på til at arbejde i dagtilbud, skoler og sociale tilbud med fokus på trivsel og læring.

Læs mere

Lokation
Online, København

Kan søges via
Jobcenter

Category Icon
Programmering

Python Programmering – Fra Grundlæggende til Avanceret

Lær at programmere i Python – fra principper til avancerede teknikker! Dette kursus giver dig praktisk erfaring med datatyper, funktioner, objektorienteret programmering, dataanalyse og webudvikling. Du bliver introduceret til NumPy, Pandas og Machine Learning og kan forberede dig på en Python-certificering, der styrker dine jobmuligheder.

Læs mere

Lokation
Online, København

Kan søges via
Jobcenter

Category Icon
Programmering

Grundlæggende programmering med C# Inkl. ASP.NET Core MVC

Vil du lære at bygge moderne webapplikationer med C# og ASP.NET Core MVC? På dette kursus lærer du grundlæggende programmering med Visual Studio, C#, HTML, CSS og JavaScript – og du arbejder med udvikling af responsive webapps, databaser og Web API’er. Kurset klæder dig på til en karriere som .NET-udvikler.

Læs mere

Lokation
Online, København

Kan søges via
Jobcenter

Category Icon
Office-pakken & Kommunikation

Microsoft Office, ChatGPT & AI-Værktøjer

Her kombinerer du klassiske værktøjer med AI. Gennem praktiske opgaver lærer du at automatisere og effektivisere.

Læs mere

Lokation
København, Online

Kan søges via
Jobcenter

Category Icon
Regnskab & Bogføring
Grøn omstilling i Praksis

Grøn omstilling i praksis inkl. ESG-rapportering og bæredygtighed

Få kompetencer til at arbejde med grøn omstilling, ESG-rapportering og bæredygtighed. Kurset giver dig indsigt i FN’s verdensmål, klimaregnskaber og grøn strategi – og lærer dig at omsætte bæredygtige mål til praktisk handling i virksomheder. Derudover hjælper kurset deltagerne med at bidrage til at nå de ambitiøse klimamål gennem praktisk implementering af bæredygtige mål.

Læs mere

Lokation
Online, København

Kan søges via
Jobcenter

Den gamle regionsopdeling

RAR Vestjyllands område dækker kommunerne Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive og Struer.

RAR Østjyllands område dækker kommunerne Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Viborg og Århus.

RAR Sydjyllands område dækker kommunerne Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Billund, Vejen, Vejle, Middelfart og Aabenraa.

RAR Fyns område dækker kommunerne Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø.

RAR Bornholms område dækker Bornholms regionskommune.

Den landsdækkende positivliste er en liste over godkendte 6 ugers jobrettede uddannelser, som du kan få bevilget af din a-kasse.

Hvad er positivlisten?

Positivlisten er en oversigt over godkendte jobrettede kurser og uddannelser, der hjælper jobsøgende med at opnå relevante kompetencer. Listen omfatter både korte kurser og længere uddannelsesforløb, som er målrettet brancher med gode jobmuligheder. Den fungerer som et vigtigt redskab, hvis du ønsker at styrke dine kompetencer og komme tættere på et job.

Du kan søge om disse kurser gennem din sagsbehandler, som sammen med dit jobcenter eller din a-kasse vurderer og godkender din ansøgning.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har inddelt positivlisten i fire hovedkategorier:

  • Seks ugers jobrettet uddannelse (kurser)
  • Den regionale uddannelsespulje (kurser)
  • Uddannelsesløft med 110% af dagpengesatsen (erhvervsuddannelser)
  • Voksenlæring (erhvervsuddannelser)

Hvilke kurser findes der på positivlisten 2025?

Kurserne på positivlisten er opdelt i forskellige kategorier som fx akademisk arbejdeledelse og salg, indkøb og markedsføring. Listen inkluderer også korte, målrettede kurser, der hurtigt kan styrke dine færdigheder.

Ved at vælge en kategori får du en oversigt over de kurser, der hører til. Det gør det lettere at finde det forløb, der passer bedst til dine behov. Positivlisten giver mulighed for undervisning i alt fra regnskab og bogføring til it og programmering.

Hvis du er i tvivl om, hvilket kursus der er det rette for dig, kan dit jobcenter eller din a-kasse hjælpe dig videre.

6 ugers jobrettet uddannelse

Seks ugers jobrettet uddannelse er en central del af det danske arbejdsmarkedssystem og giver ledige mulighed for at opkvalificere sig og forbedre deres jobmuligheder. Positivlisten fungerer som en guide til kurser og erhvervsområder med gode beskæftigelsesmuligheder. Listen indeholder en række godkendte kurser og uddannelsesforløb, der har til formål at give dig de rette kompetencer til hurtigt at komme i arbejde.

Hvis du er ledig og modtager dagpenge, kan du tage en 6 ugers jobrettet uddannelse via din a-kasse. Har du ikke en a-kasse, kan du stadig ansøge om et kursus gennem din sagsbehandler i jobcentret.

Disse kurser er udviklet med fokus på jobmarkedets aktuelle behov, så du hurtigt kan tilegne dig efterspurgte kompetencer.

Hvilke krav skal kurserne opfylde?

For at være en del af positivlisten i 2025 skal et kursus opfylde følgende kriterier:

  • Kurset må maksimalt vare seks uger.
  • Det skal være officielt godkendt af relevante myndigheder.

Positivlisten er en integreret del af initiativet “seks ugers jobrettet uddannelse” og henvender sig til forskellige grupper af ledige: ufaglærte, faglærte samt personer med en kort videregående uddannelse (KVU) eller en erhvervsfaglig uddannelse.

Tilbuddet er primært rettet mod dagpengemodtagere og fleksjobvisiterede, der har de færreste faglige kompetencer.

Ønsker du at vide mere om dine muligheder for at tage en 6 ugers jobrettet uddannelse, kan du kontakte din a-kasse for vejledning.

Den regionale uddannelsespulje – kurser for ledige

Hvis du er ledig, kan du også tage 6 ugers kurser for ledige  gennem den regionale uddannelsespulje, som administreres af dit lokale jobcenter. Denne pulje er åben for alle jobsøgende og giver mulighed for opkvalificering inden for brancher, hvor der er gode jobmuligheder.

Du kan selv foreslå kurser, men dit jobcenter skal godkende dem, før du kan tilmelde dig.

Positivlisterne for den regionale uddannelsespulje

De regionale positivlister er værdifulde redskaber for jobsøgende, da de giver en samlet oversigt over korte, erhvervsrettede kurser, der er tilpasset behovene i de enkelte geografiske områder.

Danmark er inddelt i otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR)-områder, som hver har deres egen positivliste:

  • RAR Bornholm, RAR Hovedstaden, RAR Sjælland, RAR Fyn, RAR Sydjylland, RAR Østjylland, RAR Vestjylland, RAR Nordjylland

Hvis du ønsker at tage et kursus fra en regional uddannelsespulje, bør du kontakte dit lokale jobcenter eller din a-kasse for at få vejledning om dine muligheder.

Det er også værd at bemærke, at du kan deltage i kurser, der er godkendt i et tilstødende RAR-område, selvom det ikke er din egen region.

Hvordan udvælges kurserne på de regionale positivlister?

De regionale positivlister er ikke tilfældigt sammensat. De bygger på:

  • Analyser af arbejdsmarkedet – herunder hvilke kompetencer der er mest efterspurgte.
  • Opgørelser over mangel på arbejdskraft i de enkelte RAR-områder.
  • Indspark fra jobcentre, a-kasser og uddannelsesinstitutioner, som bidrager til at sikre, at kurserne er relevante og målrettede.

De endelige beslutninger om, hvilke kurser der optages på positivlisterne, træffes af de regionale arbejdsmarkedsråd, som har det overordnede ansvar.

Kurserne på de regionale positivlister kan være både private og offentligt finansierede. De udbydes med det formål at imødekomme regionale behov for arbejdskraft og kan derfor variere fra område til område.

Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der i samarbejde med de tre regionale arbejdsmarkedskontorer (AMK) og de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) står for udarbejdelsen af positivlisterne.

For at sikre, at de altid afspejler de aktuelle behov på arbejdsmarkedet, opdateres og offentliggøres de regionale positivlister to gange årligt – den 1. april og den 1. oktober.

Krav for at deltage i et 6-ugers kursus fra positivlisten

For at kunne tage et 6-ugers jobrettet kursus fra positivlisten 2024 skal du opfylde følgende betingelser:

  • Du er enten ufaglært eller faglært og modtager dagpenge.
  • Du har en kort videregående uddannelse (KVU) eller en erhvervsfaglig uddannelse og er dagpengemodtager.
  • Du har været ledig i mindre end 9 måneder (for personer over 25 år).
  • Er du under 25 år, gælder en kortere grænse på 6 måneders ledighed. Det betyder, at din jobrettede uddannelse skal være afsluttet, inden du har været ledig i 6 måneder.

Deltagere har mulighed for at vælge mellem en række korte kurser, der er skræddersyet til hurtigt at forbedre deres jobmuligheder.

Hvis du har en lang videregående uddannelse, kan du som udgangspunkt ikke tage et kursus fra positivlisten gennem din a-kasse. Dog kan jobcentret godkende din deltagelse via den regionale positivliste i særlige tilfælde.

Du modtager dagpenge i hele perioden, mens du deltager i kurset. Samtidig dækker enten din a-kasse eller dit jobcenteralle udgifter forbundet med kurset.

Positivlisten 2025: Arbejdstilladelse og opholdstilladelse

Er du ny i Danmark og har fået et jobtilbud inden for et erhverv på positivlisten? Hvis stillingen er inden for et område med mangel på arbejdskraft, har du mulighed for at ansøge om en arbejds- og opholdstilladelse under positivlisteordningen.

For at kvalificere dig skal du have de nødvendige faglige kvalifikationer og den rette uddannelsesbaggrund for jobbet, som din arbejdsgiver har tilbudt dig.

Denne ordning gælder også for asylansøgere, der har sikret sig beskæftigelse inden for et område på positivlisten 2025.

Vigtige regler ved arbejdstilladelse via positivlisten

  • Din arbejdstilladelse er knyttet til det specifikke job og den virksomhed, som har ansat dig.
  • Hvis du har fået en opholdstilladelse til jobsøgning, skal du være opmærksom på, at din arbejdstilladelse kan udløbe før din opholdstilladelse.
  • I perioden, hvor du kun har opholdstilladelse til jobsøgning, må du ikke tage arbejde, da tilladelsen udelukkende er beregnet til at finde et nyt job i Danmark.

Ofte stillede spørgsmål

Positivlisten giver en samlet oversigt over de kurser for ledige, der er omfattet af ordningen for 6 ugers jobrettet uddannelse. Hvis du opfylder betingelserne, kan du søge kurser fra listen for at opkvalificere dig inden for brancher med mangel på arbejdskraft.

Kurserne kan både være AMU-kurser og almindelige 6-ugers jobrettede uddannelser. Formålet er at give dig efterspurgte kompetencer og gøre dig mere attraktiv for arbejdsgivere.

Positivlisten består af korte kurser, der er skræddersyet til hurtigt at forbedre dine jobmuligheder. Ønsker du at styrke dine kompetencer, kan du tilmelde dig et kursus i dag.

Du kan se hvilke kurser der er i hhv. disse byer: København, Århus, Aalborg, Odense, Esbjerg, Randers, Roskilde, Horsens, Kolding, Vejle

Der findes to typer positivlister: den landsdækkende og de regionale. Den landsdækkende positivliste omfatter jobrettede kurser, som kan søges af ufaglærte, faglærte og personer med en kort videregående uddannelse, uanset hvor i landet de bor. For at ansøge om et kursus fra denne liste skal der udfyldes en AR237-formular, hvor ansøgeren selv udfylder rubrik 1, a-kassen udfylder rubrik 2, og bilag 1 primært udfyldes af det valgte uddannelsessted.

Hvis man ikke er omfattet af den landsdækkende positivliste, skal man i stedet søge kurser på de regionale positivlister. Her vil bopælsregionen normalt være afgørende for, hvilke kurser man kan tage, men det er også muligt at vælge kurser i nærliggende regioner. Godkendelsen af kurset sker via jobcentret og baseres på den individuelle jobplan. For at få godkendt et kursus fra en regional positivliste skal man kunne argumentere for, at det vil forbedre ens chancer for beskæftigelse.

Uanset hvilken positivliste man søger fra, er der gode muligheder for at forbedre sine kvalifikationer og øge sine jobmuligheder gennem de jobrettede kurser.

Beskæftigelsesministeriet er ansvarlig for at sammensætte positivlisten i samarbejde med:

Udvalgte kurser og fag på positivlisten besluttes af 11 efteruddannelsesudvalg for AMU-kurser og enkeltfag inden for erhvervsuddannelser (EUD). Akademiuddannelserne udvælges af Uddannelses- og Forskningsministeriets Kontaktudvalg for Akademiuddannelser.

For at blive optaget på positivlisten skal et kursus opfylde to hovedkrav. Kurset skal give nye kompetencer og opkvalificere deltagere inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Og kurset skal forberede deltagerne på en specifik jobfunktion og styrke deres muligheder for at få beskæftigelse.

De ansvarlige ministerier og udvalg indsamler løbende data om arbejdsmarkedet. På baggrund af disse oplysninger foretages analyser, der identificerer brancher med et øget behov for arbejdskraft.

Kun kurser, der er målrettet områder med et dokumenteret behov for kvalificerede medarbejdere, bliver optaget på positivlisten.

Når et kursus er godkendt og optaget på listen, kan du søge om at deltage, hvis du opfylder kravene.

Har du spørgsmål til din berettigelse til 6 ugers jobrettet uddannelse via positivlisten?
Kontakt din a-kasse eller dit jobcenter for mere information.

Voksenlærling er en fantastisk mulighed for voksne, der ønsker at tage en erhvervsfaglig uddannelse og skifte karriere eller opdatere deres færdigheder. Som voksenlærling får du mulighed for at kombinere praktisk arbejde med teoretisk undervisning, hvilket giver dig en solid og anvendelig uddannelse. Der findes forskellige typer voksenlærlingeforløb, så det er vigtigt at vælge et, der passer til dine behov og karrieremål. Voksenlærlingordningen er særligt attraktiv, da den giver dig mulighed for at få løn under uddannelsen, hvilket gør det økonomisk muligt at tage en ny uddannelse som voksen.

For at søge et kursus på den landsdækkende positivliste skal du først finde et kursus, der passer til dine behov og karrieremål. Du kan starte med at søge online eller kontakte dit lokale jobcenter for vejledning. Når du har fundet et relevant kursus, skal du udfylde en ansøgning og indsende den til din a-kasse. Din a-kasse vil herefter behandle din ansøgning og vurdere, om du opfylder betingelserne for at deltage i kurset. Hvis din ansøgning godkendes, kan du begynde på kurset og dermed tage et vigtigt skridt mod at forbedre dine jobmuligheder.

support_icons_2

Vi sidder klar til at rådgive dig: 7027 2784

Har du brug for rådgivning?

Tag en snak med Kristina, hvis der er noget du er i tvivl om!
Hvilket kursus passer til mig? Hvordan søger jeg? Kan jeg få kurset bevilget?

Bliv ringet op