Debet og kredit er nogle af de mest brugte termer inden for regnskab, og samtidig kan det også være nogle af de sværeste udtryk at forstå. Vi prøver derfor at uddybe termerne i denne artikel, så du efter læsning vil have en mere klar forståelse af hvad debet og kredit er.
Hvad betyder debet og kredit?
Kredit og debet afdækker hver sin side af hhv. resultatopgørelsen og balancen inden for det dobbelt bogholderi. Inden for det dobbelte bogholderi, skal der være to posteringer for alle transaktioner, der går ind eller ud af virksomheden: den ene er debet og den anden kredit. Derfor anvendes disse termer til at bogføre virksomheders økonomiske poster.
Som tommelfingerregel er kredit den negative side i balancen, mens debet er den positive. Det er dog ikke blot et spørgsmål om plus eller minus – det hele afhænger af situationen, men de to skal altid følges ad i par. For alle debetposteringer skal der ligeledes findes en kreditpostering på samme beløb.
Kreditsaldo vs. Debetsaldo
Alle kontotyper har enten en kredit- eller debetsaldo. Dette betyder blot at hver kontotype har eget regelsæt for hvordan saldoen falder eller stiger.
Vi håber, du nu har fået et bedre overblik over debet og kredit. Hvis du har brug for yderligere viden, samt praktisk erfaring med bogføring og debet- og kreditposteringer, så har du mulighed for at deltage på et af vores praksisnære regnskabskurser:
- Regnskab og bogføring inkl. Dynamics 365, e-conomic og Excel
- Regneark til økonomistyring inkl. e-conomic og Excel
Som ledig har du mulighed for at søge din a-kasse eller dit jobcenter om at få kurset bevilget. Kontakt os for nærmere information og vejledning. Du kan kontakte os på tlf. 7027 2784 eller kurser@itucation.dk.
Skrevet af Camilla Hansen