Hvorfor tage et kursus i grafisk design og UI/UX?
Kom tilbage i arbejde efter dit kursus i grafisk design og UI/UX
Det har aldrig været vigtigere at have en velfungerende hjemmeside, app eller software, som en virksomheds kunder kan forstå, navigere i og ikke mindst konvertere på.
Den digitale konkurrence er hård, og der er mange hjemmesider, der tilbyder det samme produkt eller den samme ydelse.
Derfor skal en hjemmeside, app eller software i dag være indbydende, nem at finde rundt i og nem at bruge (eksempelvis købe et produkt).
Den slags arbejde udfører UI/UX designere sammen med WordPress- eller webudviklere.
Og hvis du gerne vil arbejde med design, grafik, WordPress og UI/UX, kan du lære de grundlæggende færdigheder på 6 uger hos Itucation.
Vores kursus har fra dag 1 fokus på, at du:
- Skal kunne gå direkte ud og få arbejde som UI/UX designer efter endt kursus
- Skal lære de relevante programmer at kende: Blandt andet det meget populære hjemmesideprogram WordPress og grafik programmerne InDesign, Illustrator og Photoshop) samt Figma
- Får en dyb og gennemgående forståelse for digital brugervenlighed og brugercentreret design
Hvad betyder UX?
UX er en forkortelse for User Experience. User experience er et bredt begreb, der kort og godt handler om brugerens oplevelser, når han eller kun bruger eller interagerer med dit produkt eller din service.
Et klassisk eksempel er en webshop. Her går UX-designere ind og undersøger ting som eksempelvis:
- Hvilket problem og motivation har brugeren?
- Hvilken målgruppe er webshoppen til?
- Hvor længe brugerne er på hjemmesiden?
- Hvilke sider der er mest benyttede?
Den viden bruger UX-designeren herefter til at optimere hjemmesiden. Her kan der blandt andet laves forskellige analyser, brug af forskellige farver og meget mere.
Hvad betyder UI?
UI er en forkortelse for User Interface. User interface er et bredt begreb, der kort og godt handler om udseendet og interaktionen på hjemmesiden, appen eller softwaren, når interagerer med den.
Et klassisk eksempel er en webshop. Her går UI-designere ind og undersøger ting som eksempelvis:
- Hvilken målgruppe er webshoppen til?
- Hvilke designguides findes der allerede?
- Hvilke farver, typografi og designstil er passende?
- Hvordan tager man hensyn til tilgængelighed?
- Hvilke standarder findes der for design?
- Hvilke designprincipper kan man bruge?
- Hvordan understøtter man en brugervenlig oplevelse med det visuelle design?
Den viden bruger UI-designeren herefter til at optimere hjemmesiden. Her kan der blandt andet laves forskellige analyser, designprocesser samt brug af forskellige typografier, farver og meget mere.
Hvad er grafisk design?
Grafisk design er først og fremmest visuel kommunikation. Det er formgivning af grafiske elementer som former, farver, tekst/typografi, billeder, illustrationer. Disse elementer bliver sammensat så det samlede visuelle udtryk understøtter og kommunikerer bestemte budskaber på bedste vis.
Vi er omgivet af grafisk design i vores hverdag. Alt fra emballagen på vores morgenmadsprodukter, logoet på cyklen eller bilen, vejskiltene, plakaterne ved busstoppet over den daglige nyhedsopdatering fra avisen (uanset om den er en fysisk eller digital version) til diverse websites vi besøger i løbet af dagen.
Grafisk design kan være både stort og småt. Det kan være alt fra et enkelt logo til et langt mere kompliceret produktkatalog. Grafisk design kan også være både fysisk og digitalt. Om du læser en bog, surfer på nettet eller ser Netflix, så vil du opleve grafisk design på tæt hold.
Ønsker du at arbejde med grafisk design, så er det en god idé, at få styr på de grundlæggende værktøjer og metoder med et grafisk design kursus. Hvis ikke du har mulighed for at deltage på et grafisk design kursus i København, så tilbyder vi også online undervisning. På den måde er du ikke afhængig af at skulle møde op på en specifik lokation, men kan modtage undervisning hjemmefra.
Verden ændrer sig, og i dag specialiserer en grafisk designer sig også. Fra trykt materiale, til rent digitalt design til en kombination. Nogle grafiske designere vælger at videreuddanne sig indenfor UI og UX, så de også kan designe digitale brugeroplevelser. Vores kursus giver dig en god kombination af grafisk design, UI og UX.
Hvad laver en grafisk designer?
En grafisk designer arbejder med visuel kommunikation i mange forskellige afskygninger. Det kan være udvikling og rentegning af et logo, opsætning af flyers, plakater og kataloger, folie til firmabiler og design af hjemmesider. Opgaverne kan være store og små, digitale eller til tryk.
Den enkelte grafiske designers udtryk er afgørende for, hvordan modtageren opfatter værdier, budskab samt historien bag et produkt, en virksomhed eller en organisation. Det er derfor vigtigt, at du som grafisk designer er god til at sætte sig ind i forskellige målgrupper og stilarter, da du som regel designer elementer til andre end sig selv.
Man siger, at et ”kært barn har mange navne”. Sådan er det også med grafisk designer. Det er en som titel, som dækker over mange arbejdsområder. Derfor er der flere andre titler, hvor man også arbejder med grafisk design. Herunder bl.a.:
- Tegner
- Layouter
- Illustrator
- Dtp’er
- Nyhedsgrafiker
Hvordan bliver man grafisk designer og UX’er?
De fleste grafiske designere og UI/UX’ere har en grafisk uddannelse bag sig, men der er også flere som er selvlærte, og som måske bare har taget nogle kurser. Med en uddannelse eller et kursus i grafisk design og UI/UX er dine muligheder for at få arbejde langt større. Der findes flere uddannelser og kurser, som kan hjælpe dig til at blive grafisk designer og UI/UX’er. Uanset dit tidligere uddannelsesniveau. Nogle af nedenstående uddannelser indeholder også digital design og UI/UX mens andre kun indeholder ”klassisk” grafisk design til trykte medier. Vores kursus i grafisk design og UI (UX) indeholder en kombination af ”klassisk” grafisk design til trykte medier, desuden også digitalt grafisk design samt UI og UX. Du får derfor en bred indføring i alle disciplinerne på vores kursus i grafisk design og UI (UX).
Mediegrafiker på Teknisk Skole
Type: Erhvervsuddannelse
Varighed: 4 år
Adgangskrav: 9. klasse
Uddannelsen er en håndværksuddannelse med en mere teknisk tilgang til grafisk design.
Multimediedesigner
Type: Videregående uddannelse
Adgangskrav: gymnasial uddannelse eller en mediegrafikeruddannelse
Varighed: 2 år
Uddannelsen giver dig viden og værktøjer inden for design, organisationsteori og (visuel) kommunikation. Det er muligt at specialisere sig med en overbygning.
Bachelor i visuel kommunikation på DMJX, København
Type: Professionsbacheloruddannelse
Varighed: 3 år
Adgangskrav: Relevant erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse samt en bestået optagelsesprøve
Uddannelsen er opdelt i flere linjer. De mest oplagte er grafisk design (klassisk grafisk design) og interaktiv design (digital design).
Der er ca. 20 studiepladser på hver linje.
Bachelor i grafisk kommunikation, Kolding
Type: Professionsbacheloruddannelse (som på DMJX)
Varighed: 3 år
Adgangskrav: Relevant erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse og en bestået optagelsesprøve
Bachelor og kandidat i design, KADK, København og Kolding Designskole
Type: Kandidatuddannelse i design
Varighed: 5 år
Adgangskrav: gymnasial uddannelse samt en optagelsesprøve
Det skal dog siges, at en uddannelse ikke er ensbetydende med at de er bedre end en selvlært grafisk designer. Som med så mange andre håndværk, så gælder det gamle ordsprog; Øvelse gør mester. Jo mere du arbejder med grafisk design, desto bedre bliver du til det. Du kan altid supplere med et grafisk design kursus. Om det er noget grundlæggende eller et specifikt område som fx brugervenlighed, ux og ui, du ønsker at lære mere om.
Hvor arbejder en grafisk designer og en UI/UX’er?
Du finder dem i mange forskellige brancher. På bureau arbejder man som regel med kunder fra flere forskellige brancher. Det samme gælder for freelancere. De grafiske designere og UI/UX’ere, som arbejder i en virksomhed, er mere specialiserede i den målgruppe og de problemstillinger, der tilhører den specifikke branche og virksomhed.
Med et grafisk design kursus eller uddannelse som grafisk designer, multimediedesigner eller mediegrafiker samt eventuel videreuddannelse indenfor UI/UX, kan du få arbejde rigtig mange steder. Herunder bl.a.:
Designbureau
Her vil du lave visuelle identiteter for bl.a. brands, større virksomheder og/eller organisationer.
Reklamebureau
På reklamebureauer er der fokus på idé- og konceptudvikling – og ofte er det en grafisk designer, som sidder og eksekverer disse idéer.
Avisredaktioner
Meget af denne branche er blevet digitaliseret, men der skal stadig grafiske designere til at layoute aviserne. Uanset om de er fysiske eller om de er digitale.
Forlag
De færreste bogforlag har en grafisk afdeling. De fleste gør brug af freelancere, til at designe bøger.
Inhouse grafiske afdelinger
Private virksomheder, organisationer, museer eller andre steder som har deres egen marketingafdeling har ofte grafiske designere ansat til at varetage den visuelle kommunikation.
Freelance
Nogle områder er der lettere tilgang til hvis man er freelancer. Herunder illustration og bogdesign. Mange freelancere har en tydelig personlig stil. Nogle freelancere hyres ind til specifikke opgaver, afhængigt af deres særlige kompetencer.
Webbureauer
På mange webbureauer er der dygtige webdesignere. En grafisk designer og eller UI/UX’er med ekstra viden kan bidrage med større fokus på brugercentreret design som skaber hjemmesider der konverterer bedre.
App- og softwarevirksomheder
Succesfulde brugeroplevelser er blevet en væsentlig konkurrencefaktor, når der skal laves digitalt design, hvad enten det er websider, apps eller software. Af samme grund er markedet for UI/UX stærkt stigende, og der er stor efterspørgsel efter dygtige folk som kan bidrage med forståelse af målgruppen, designproces, research og sikre en succesfuld brugeroplevelse. Dette sker ofte i samarbejde med udviklere og projektledere.