Kurser for ledige på positivlisten

De otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) koordinerer beskæftigelsesindsatsen, virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed.

Det betyder for dig som ledig, at du kan få et gratis 6 ugers kursus, da dit jobcenter eller a-kasse dækker udgifterne.

rar-sjaelland

De regionale positivlister

Kurser for ledige Hovedstaden

RAR Hovedstadens område dækker kommunerne København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk, Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Furesø, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal.

Kurser for ledige Sjælland

RAR Sjællands område dækker kommunerne Faxe, Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns og Vordingborg.

Kurser for ledige Nordjylland

RAR Nordjyllands område dækker kommunerne Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg.

Kurser for ledige Vestjylland

RAR Vestjyllands område dækker kommunerne Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive og Struer.

Kurser for ledige Østjylland

RAR Østjyllands område dækker kommunerne Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Viborg og Århus.

Kurser for ledige Sydjylland

RAR Sydjyllands område dækker kommunerne Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Billund, Vejen, Vejle, Middelfart og Aabenraa.

Kurser for ledige Fyn

RAR Fyns område dækker kommunerne Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø.

Kurser for ledige Bornholm

RAR Bornholms område dækker Bornholms regionskommune.

Den landsdækkende positivliste

Den landsdækkende positivliste

Den landsdækkende positivliste er en liste over godkendte 6 ugers jobrettede uddannelser, som du kan få bevilget af din a-kasse.

Vores kurser fordelt på byer

Kurser for ledige København

Disse kurser for ledige kan du tage i København

Kurser for ledige Århus

Disse kurser for ledige kan du tage i Århus

Kurser for ledige Odense

Disse kurser for ledige kan du tage i Odense

Kurser for ledige Esbjerg

Disse kurser for ledige kan du tage i Esbjerg

Kurser for ledige Aalborg

Disse kurser for ledige kan du tage i Aalborg

Kurser for ledige Randers

Disse kurser for ledige kan du tage i Randers

Kurser for ledige Kolding

Disse kurser for ledige kan du tage i Kolding

Kurser for ledige Horsens

Disse kurser for ledige kan du tage i Horsens

Kurser for ledige Vejle

Disse kurser for ledige kan du tage i Vejle

Kurser for ledige Roskilde

Disse kurser for ledige kan du tage i Roskilde

Det siger vores kursister

Så nemt er det

Vi hjælper dig trygt igennem processen fra start til slut, og sørger for at du får de rigtige informationer tilsendt.

1
Find dit kursus
Vores hjemmeside giver dig et overblik over vores kurser. Her vælger du det kursus, som bedst appellerer til dig.
2
Uforpligtende tilmelding
Du laver en uforpligtende tilmelding. Herefter ringer vi til dig for at sikre, at kurset matcher dine fremtidsplaner.
3
Søg via a-kasse eller jobcenter
Vi sender relevante dokumenter, som gør det så nemt som muligt, at søge kurset hos a-kasse eller jobcenter.
4
Start på kurset
Når ansøgningen er godkendt, er du klar til at starte på kurset, og til at få nye kompetencer med videre i din karriere.
Når vi snakker kurser for ledige, så findes der to forskellige positivlister, nemlig den landsdækkende og de regionale. Den primære forskel på de to positivlister er hvem, der skal bevilge dit kursus. A-kasserne bevilger kurser ud fra den landsdækkende positivlister og jobcentrene kan bevilge ud fra de regionale positivlister.

Den landsdækkende positivlister dækker hele landet, og du har som ledig ret til at søge et kursus fra denne liste såfremt du er enten ufaglært eller faglært dagpengemodtager. Du kan også søge kursus via denne liste, hvis du både har en kort videregående uddannelse (KVU’er) og samtidig også har en erhvervsfaglig uddannelse. Vær opmærksom på, at kurset skal være afholdt inden 9 måneders ledighed, hvis du er over 25 år og inden 6 måneders ledighed, hvis du er under 25 år.

De regionale positivlister er inddelt i 8 regioner og du kan derfor søge kurser ud fra den region du bor i. Du kan søge kurser via den regionale positivliste, hvis du er højtuddannet eller har været ledig i mere end 9 måneder (hvis du er over 25 år). Der kan være forskel på hvilke kurser, der bliver udbudt på de forskellige lister og dette fastlægges bl.a. ud fra hvilke brancher, der mangler arbejdskraft i de forskellige regioner.
Jobrettet uddannelse erstatter 6 ugers selvvalgt

Hvad er en jobrettet uddannelse og jobrettet opkvalificering?

Jobrettet uddannelse er et tilbud til ledige i forbindelse med opkvalificering med fokus på at komme hurtigt videre i job.

Uddannelsen skal være afsluttet inden fulde 9 måneders ledighed (6 måneder for personer under 25 år). Uddannelsen kan vare op til 6 uger.

Man kan vælge imellem uddannelser der ligger på den landsdækkende positivliste, der er udvalgt på baggrund af erhvervslivets behov.

For at blive godkendt til 6 ugers jobrettet uddannelse skal du:
  • være ledig i op til 9 måneder (6 måneder for personer under 25 år)
  • vælge et kursus på den landsdækkende positivlisten – listen kan du finde her
  • ikke have en videregående uddannelse der er højere end en kort videregående uddannelse (KVU) – med mindre man også har en erhvervsfaglig uddannelse
Tip!

Du har stadig mulighed for at få bevilget et 6 ugers kursus for ledige, selvom du ikke er berettiget til jobrettet uddannelse. Kontakt din a-kasse og undersøg, om du er berettiget til 6 ugers kursus fra den landsdækkende positivliste.

Hvis du ikke er berettiget til kursus fra den landsdækkende positivliste, er der mulighed for at komme på 6 ugers kurser for ledige fra den regionale positivliste ved at henvende dig til dit jobcenter.

Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere om vores 6 ugers kurser og få oplyst kursusnummeret fra den landsdækkende og/eller regionale positivliste, som du kan henvise til i din a-kasse eller dit jobcenter.

Når du har besluttet dig for ét eller flere af vores kurser til ledige, skal du gøre følgende for at tilmelde dig.

6 ugers jobrettet uddannelse via A-KASSE (den nationale/landsdækkende positivliste)

Hvis du er fyldt 25 år, skal du benytte retten til 6 ugers jobrettet uddannelse inden for de første 9 måneder du er ledig. Er du under 25 år, skal det være inden for de første 6 måneder.

Du kan få 6 ugers jobrettet uddannelse via din a-kasse, hvis

  • du er ledig og har ret til dagpenge
  • har 5 ugers sammenlagt ledighed. De 5 ugers ledighed bliver regnet fra din første ledige dag.
  • Har ét af følgende uddannelsesniveauer:
    • UFAGLÆRT
      Du har afsluttet højst grundskolen (folkeskolen) og eventuel en gymnasial uddannelse.
    • FAGLÆRT
      Du har en erhvervsfaglig uddannelse som fx grafiker, salgsassistent, kontorassistent
    • FAGLÆRT + KORT VIDEREGÅENDE UDDANNELSE
      Du har en kort videregående uddannelse og samtidig en erhvervsfaglig uddannelse.

Er du højtuddannet med en kort videregående uddannelse (KVU), akademiuddannelse, diplomuddannelse, masteruddannelse, kandidatuddannelse etc. så kan du kun søge kursus via dit jobcenter. Se dine muligheder i næste afsnit.

Du vil modtage din normale ydelse (dagpenge), mens du deltager på kurset.

Se her hvilke kurser Itucation kan tilbyde fra den nationale/landsdækkende positivliste.

6 ugers erhvervsrettet uddannelse via dit JOBCENTER (de regionale positivlister)

ALLE ledige borgere i Danmark har mulighed for at søge kurser på den regionale positivliste via deres jobcenter, dog ikke borgere i fleksjob. Jobcenteret kan fra første ledighedsdag tilbyde dig opkvalificering i form af korte erhvervsrettede uddannelsesforløb, som finansieres via den regionale uddannelsespulje.

Du kan selv foreslå et kursus, men det skal godkendes af dit jobcenter.

Der er otte RAR-lister i Danmark. En RAR-liste dækker et geografisk område, fx RAR Bornholm, RAR Nordjylland eller RAR Hovedstaden. Du kan vælge kurser fra din lokale RAR-liste eller fra tilstødende RAR-områder.

Du vil modtage din normale ydelse (dagpenge eller kontanthjælp), mens du deltager på kurset.

Se her hvilke kurser Itucation kan tilbyde fra de Regionale positivlister.

Fremmøde og onlinekurser

Se positivlister.

E-læringskurser

Se positivlister.

Som ledig har du mulighed for at få 6 ugers kursus. Kontakt din a-kasse og spørg, om du er berettiget til 6 ugers jobrettet uddannelse fra den nationale positivliste med kurser til ledige. Hvis du ikke er berettiget til kursus fra den nationale positivliste, kan du søge dit jobcenter om et kursus fra den regionale positivliste. Det er et rigtig godt tilbud, og en god mulighed for at opgradere dine kompetencer, så du hurtigt kan komme i arbejde igen. Når det er sagt, er det vigtigt, at du tænker dig godt om, inden du bruger dine 6 ugers kursus.

Her er 5 råd til, hvordan du vælger et kursus, der får dig hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet
  1. Undersøg markedet og vælg den rette udbyder
  2. Vælg et relevant kursus – vær realistisk
  3. Vælg kursus med praktisk erfaring – og med efterfølgende certificering eller eksamen
  4. Opgrader dit CV – brug dit netværk
  5. Brug din nye viden

Læs hele artiklen under nyheder/presse. Klik her

Til ledige – brug Linkedin til at synliggøre dig selv

Vikar- og rekrutteringsbureauer bruger LinkedIn, når de leder efter kandidater. Hvis du er jobsøgende, er det derfor vigtigt at du har en profil på LinkedIn, så rekrutteringskonsulenterne kan finde dig.

Hvor søger en arbejdsgiver efter en ny medarbejder?

De fleste firmaer, der er på udkig efter en ny medarbejder, søger i såvel officielle som uofficielle kanaler. Selvom arbejdsgiveren i langt de fleste tilfælde først og fremmest kigger på de jobansøgninger – opfordrede eller uopfordrede – som han eller hun har modtaget, så vil langt de fleste arbejdsgivere foretage en Google søgning på i hvert fald de mest interessante kandidater. Så selvom det primære i din jobsøgningssituation er en god ansøgning og et fyldestgørende CV – så kan det, Google fortæller om dig, ende med at blive tungen på vægtskålen. Det som du kommenterer og skriver på Linkedin vil kunne findes i en google søgning.

Nyuddannede har også kompetencer der skal på linkedin

Rigtig mange nyuddannede glemmer, at LinkedIn kan være en lige så stor kilde til viden og inspiration som Google. Chefkonsulent Mary Kobia har en god pointe, når hun siger: “Først og fremmest skal du ikke opfatte dig selv som nyuddannet uden praktisk erfaring. Se i stedet dig selv som én, der kommer med den nyeste viden inden for faget – ligegyldigt om det er geofysik eller spildevandsrensning.”

Hvad skal en god Linkedin profil indeholde – og hvad kan den bruges til?

LinkedIns søgemaskine er ikke lige så avanceret som Googles, men præcis som alle andre søgefunktioner bygger den grundlæggende på søgeord/tags. Det er derfor utroligt vigtigt at bruge de rigtige ord på din LinkedIn profil og især i felterne Professional “Headline”, Experience og Specialties. For det er disse søgeord, rekruttørerne finder din profil på – hvis den er optimeret til det!

Så hvad skal du så huske, når du gerne vil optimere din LinkedIn profil?

Vi har samlet et par gode råd fra en række eksperter i sociale medier:

– Kompletter din profil: Først og fremmest skal du sørge for, at din Linkedin profil er komplet – d.v.s. at du har udfyldt alle de områder, Linkedin spørger dig om
– Læg særligt vægt på din professionelle headline, din erfaring og dine særlige kompetencer. Din headline skal sælge, hvem du er, hvad du kan, og hvad du har af karriemål
– Husk at bede om anbefalinger fra tidligere arbejdsgivere, kolleger, mentorer etc. og vise dem på linkedin
– Læg et godt og vellignende profilbillede op på LinkedIn (undgå festbilleder etc. – de passer bedre til Facebook)
– Networking: Dernæst er Linkedin en uvurderlig kilde til networking – husk at linke dig til mentorer og andre, der kan hjælpe dig videre på din vej mod et nyt job
– Research: På Linkedin kan du finde en del information om potentielle arbejdsgivere – samt se, om de kender nogen, du kender. Det er altid en god ide at lave lidt research før et jobinterview, så du kan danne dig en ide om hvem det er, du skal møde
– Brug linkedins features: Husk at du kan uloade dit CV til din Linkedin profil – og at du desuden også kan lægge slideshows på linkedin.
– Der eksisterer rigtig mange fagspecifikke grupper, hvor folk rådspørger hinanden indenfor et eller flere specifikke områder. Meld dig ind i dem der er relevante for dig og kommenter på de indlæg der kommer.

Grupper på LinkedIn

I den digitale tidsalder er networking ofte den nøgle, der låser døren til jobmarkedet op – vi vil derfor gerne opfordre vores kandidater og ledige kursister til også at “netværke” på linkedin via vores gruppe “Itucation kandidater – mest for jobsøgende“.

Der er også andre store netværk for jobsøgende som kan anbefales at bruge.

Sådan søger du et 6 ugers kursus for ledige

Herunder får du en guide til hvordan du søger et kursus. Vi hjælper dig trygt igennem processen fra start til slut, og sørger for at du får de rigtige informationer og/eller dokumenter tilsendt.
Først og fremmest er det vigtigt, at du finder det helt rigtige kursus for netop dig! Kurset skal være relevant, samt give dig nye kompetencer og derigennem styrke dit CV.
Kontakt os, når du har fundet dit ønskede kursus. Vi hjælper med vejledning, uforpligtende forhåndstilmelding, samt om du skal søge kurset via a-kassen eller jobcentret.
Skal du søge kurset gennem a-kassen, skal du udfylde blanket AR237 og herefter videresende den til din a-kasse. Vi har sendt dig blanketten på mail, hvor vi har forhåndsudfyldt vores del.

Skal du i stedet søge kurset gennem dit jobcenter, skal du tage en snak med din sagsbehandler og fortælle hvorfor kurset er relevant for dig og dine fremtidige jobmuligheder. Du kan her tage udgangspunkt i de praktiske informationer vi har sendt til dig.
Du modtager en bekræftelsesmail fra os, når du er blevet godkendt af enten a-kassen eller jobcentret. Ligeledes modtager du en velkomstmail fra os med praktiske informationer vedrørende kursusstart.

Hør mere om vores kurser

Lav en uforpligtende henvendelse og hør mere om vores kurser. 

Vi kontakter dig for nærmere vejledning.