Er du ledig og fuld i gang med din jobsøgning?
Og vil du gerne blive endnu bedre til at skrive ansøgninger der virker?
Så tag lige en 5 minutters pause og læs det her blogindlæg.
For her kommer vi med 8 konkrete råd, der vil få dine CV’er og ansøgninger til at virke endnu bedre.
Råd nr. 1 → Inden du skriver en god ansøgning og det gode CV, så læs jobopslaget grundigt og find ud af hvad virksomheden har behov for
I et opslag står en masse vigtig viden og information, om hvilken type medarbejder virksomheden er på udkig efter. Det er derfor vigtig at læse opslaget grundigt igennem, og overstrege de behov og krav som virksomheden gerne vil have at du udfylder.
Hav meget gerne spørgsmål som disse i tankerne, mens du læser:
- Hvad leder virksomheden grundlæggende efter?
- Hvilke kompetencer lader til at være de vigtigste?
- Kan jeg matche mindst 70% af de behov og forventninger virksomheden har?
- Motiveres jeg de arbejdsopgaver som præsenteres?
De første tre spørgsmål går meget på faglighed, og det er der en stor grund til. Jobopslaget er blevet til, fordi virksomheden har brug for en ny medarbejder, der skal løse nogle konkrete opgaver.
Og derfor er det vigtigt, at du reflekterer over det faglige indhold, og hvorvidt du har de faglige og personlige kompetencer, der er nødvendige.
Læs meget mere om faglige og personlige kompetencer her.
Det sidste spørgsmål handler om dig og dine ønsker til din næste arbejdsplads.
Har du grundlæggende lyst til – baseret på hvad du nu har læst dig frem til – at arbejde for virksomheden?
Hvis svaret er nej, så må du i gang med at finde nye jobopslag.
Hvis svaret er ja, så læs endelig videre her 🙂
Råd nr. 2 → Bliv ikke skræmt væk inden du skriver ansøgningen
Det næste råd handler om, at du ikke må lade dig skræmme væk af en lang liste af kompetencer, du skal besidde for at få stillingen.
Det ses tit, at virksomheder oplister mange arbejdsopgaver samt kompetencer, som du skal kunne bestride for at få jobbet i hus.
Og her skal du huske, at et jobopslag grundlæggende er en ‘ønskeseddel’. Her kan virksomheder formulere den perfekte medarbejder, der kan alt det og mere til for at matche opslaget og det behov virksomheden har her og nu.
Men er det muligt at finde en medarbejder der kan matche et jobopslag 100%? Svaret er i de fleste tilfælde nej.
Så derfor – Lad dig ikke blive skræmt væk såfremt du ikke matcher stillingsopslaget 100 %. Hav i stedet fokus på at få vist virksomheden de kompetencer og forventninger du kan opfylde ved at målrette dit CV ud fra jobopslaget.
Råd nr. 3 → Ræk ud til kontaktpersonen med relevante spørgsmål, så du kan målrette en bedre jobansøgning
Du vil som regel i et jobopslag have muligheden for stille et eller flere spørgsmål til en konkret kontaktperson i virksomheden
Du kan ved at kontakte virksomheden inden du fremsender dit CV og ansøgning, opnå muligheden for at spore sig ind på, hvilke kompetencer virksomheden vægter mest ud fra opslaget, således at dit CV og ansøgning fremhæver de vigtigste kompetencer.
Her er 3 gode grunde til at kontakte virksomheden
Nr. 1 – Du får værdifuld information, der gør dig i stand til at målrette dit CV og ansøgning yderligere.
Du får en langt bedre forståelse for både de faglige opgaver og de forventninger virksomheden har til deres nye medarbejder. Den viden kan du bruge til at skrive en endnu bedre ansøgning og CV.
Nr. 2 – Du kan få en fornemmelse af kulturen i virksomheden og mærke, om hvorvidt du har en god kemi med den person, der formentligt skal være med til at ansætte dig.
Hvis kontaktpersonen fremstår afvisende eller ikke virker interesseret, kan du i nogle tilfælde allerede her fornemme, om det er en virksomhed, du har lyst til at arbejde for.
Nr. 3 – Du får en mulighed for at skille dig ud fra mængden.
Hvis du stiller gode og relevante spørgsmål til virksomheden og samtidig får en god snak med kontaktpersonen, kan det ske at vedkommende vil kunne huske jeres samtale, når der skal indkaldes kandidater til samtaler.
Du kan også i din ansøgning skrive, at du har haft en god snak med deres kontaktperson, og at du efter den snak med sikker på, at der var tale om et godt match – både fagligt og personligt. Det vil forhåbentlig få kontaktpersonen til at huske dig.
Råd nr. 4 → Skriv en målrettet ansøgning der virker
Det er selvføgelig lettere sagt end gjort, det ved vi godt.
Men her er alligevel en række tips og tricks til en god ansøgning, der virker og får dig ind af døren til en samtale:
Fat dig i korthed → Gør din ansøgning kort og præcis
Gør ansøgningen læsevenlig → Husk afstand mellem afsnit
Gør ansøgningen konkret → Kom med 2-3 punkter i ansøgningen på, hvordan dine kompetencer matcher de konkrete opgaver, som bliver præsenteret i jobopslaget.
Kom med eksempler → Fremhæv meget gerne relevante projekter og opgaver, du har løst i andre stillinger. Det gør din ansøgning konkret.
Du har også mulighed for at downloade eksempler på jobansøgninger her.
Råd nr. 5 → Målret dit CV og skab det gode CV
Nu har du styr på din ansøgning, og det er derfor tid til at skrive et godt CV, der slår benene væk under din – forhåbentlig – kommende arbejdsplads.
Er det så nok at sende dem det standard CV, som du har brugt igen og igen?
Nej, det er det bestemt ikke.
CV’et er uhyre vigtigt, og faktisk er CV’et ofte det første, som virksomheder læser igennem. Derfor bør du tilrette og målrette dit CV, så det står knivskarpt.
Målret blandt andet dine kompetencer mod det job, du er i gang med at søge. Og nævn meget gerne virksomhedens navn i dit CV, så du viser, at CV’et er unikt.
Råd nr. 6 → Gør processen nemmere og hent gratis CV eksempler og skabeloner
Her hos Itucation arbejder vi hver dag benhårdt på at hjælpe vores kursister med at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Og derfor har vi udviklet flere skabeloner på CV’er, som du frit kan downloade og bruge i din jobsøgning.
Download eksempler på gode CV’er her
Råd nr. 7 → Optimér dine kompetencer og dit CV med et kursus
Har du brug for nogle specifikke kompetencer for at blive helt klar til at søge jobbet?
Så skynd dig og tag fat i din A-kasse eller dit jobcenter.
For måske er du berettiget til et 6-ugers kursus, der er skræddersyet til at få dig tilbage på arbejdsmarkedet.
Itucation tilbyder kurser om alt fra IT og programmering til bogholderi, kommunikation, sociale medier og marketing. Og hvert år hjælper vi tusindvis af kursister med at finde deres næste job.
Læs meget mere om Itucation her og se alle vores 6 ugers kurser for ledige her.
Råd nr. 8 → Check dit netværk
Nu er din ansøgning og dit CV klar til at blive sendt afsted. Men før du kender så langt, vil vi anbefale, at du checker dit netværk.
Her er LinkedIn et oplagt sted at starte. Undersøg blandt andet:
- Om én fra dit netværk arbejder hos den virksomhed, du er i gang med at søge job hos. I så fald må du endelig kontakte vedkommende for at få mere information om virksomheden. Måske vil din bekendte også læse din ansøgning og komme med feedback?
- Om personer fra dit netværk arbejder i lignende stillinger for virksomheder, der minder om den virksomhed, du søger job hos.
FAQ
Hvad er ansøgninger der virker?
Ansøgninger der virker er en metode til at skrive ansøgninger og CV’er, der er målrettet mod det ønskede job. Itucation tilbyder kurser i ansøgninger der virker.
Hvordan skriver man en god ansøgning?
En god ansøgning er målrettet mod jobbet og arbejdspladsen, den indeholder relevante kompetencer og erfaringer samt viser personlig motivation for jobbet.
Hvordan skriver man et godt CV?
Et godt CV er overskueligt, let at læse og indeholder relevante oplysninger om din uddannelse, arbejdserfaring og kompetencer.